Er dit barn allergisk over for husstøvmider?
Det er vigtigt for dit barn med en god nats søvn. Hvis dit barn ofte vågner og ikke føler sig udsovet, kan det skyldes allergi mod husstøvmider.
Almindelige symptomer på husstøvmideallergi (også kaldet støvmideallergi eller støvallergi) er stoppet næse, løbende næse, kløende næse og gentagen nysen.
Symptomerne er oftest værst om natten og om morgenen. Det skyldes, at støvmiderne i vid udstrækning findes i møbler som eksempelvis vores senge. Efter en helt nat har barnet været eksponeret for støvmiderne i mange timer. Det indebærer, at nattesøvnen kan blive forstyrret, og at barnet føler sig træt i løbet af dagen.
Med tiden kan søvnmangel, som skyldes af husstøvmideallergi, påvirke barnets energi og koncentration og præstation i skolen. Allergien kan også påvirke humøret, og barnet bliver træt og uoplagt.
Det er vigtigt at behandle allergi for at få bugt med symptomerne og for at forhindre, at allergien fører til udviklingen af allergisk astma.
Har du mistanke om, at dit barn har husstøvmideallergi, er det vigtigt, at I søger læge eller en allergispecialist, som kan foretage en allergiudredning. Når allergien er blevet diagnosticeret, kan dit barn få den rigtige behandling.
Kontakt din læge eller en allergispecialist.